Tilbage til indhold

Adapterindstillinger


Fanen Avanceret viser enhedsegenskaberne for den WiFi-adapter, der er installeret på computeren.

Sådan får du adgang

I menuen Avanceret i Intel® PROSet/Wireless WiFi tilslutningsværktøj, skal du klikke på Adapterindstillinger. Vælg fanen Avanceret.


Beskrivelse af WiFi-adapterindstillinger

Navn

Beskrivelse

802.11ac-tilstand
(5 GHz)

802.11ac-standarden bygger på 802.11n-standarden. 802.11ac-tilstanden kan yde op til 867 Mbps (teoretisk) gennem forøgelse af kanalbåndbredden til 80 MHz og tilføjelse af en højere tæthedsmodulation (256 QAM). Vælg Aktiveret eller Deaktiveret for at indstille 802.11ac-tilstanden i WiFi-adapteren. Aktiveret er standardindstillingen. Denne indstilling gælder kun for 802.11ac-kompatible adaptere.

802.11n kanalbredde (2,4 GHz)

Indstil båndbredden på højhastighedskanalen for at maksimere ydelsen. Indstil kanalbredden til Auto eller 20 MHz. Brug 20 MHz, hvis 802.11n-kanaler er begrænsede. Denne indstilling gælder kun for 802.11n-kompatible adaptere.

BEMÆRK: Denne indstilling gælder ikke for Intel® Wireless WiFi Link 4965AGN (bruger kun 20 MHz kanalbredde).

802.11n kanalbredde (5,2 GHz)

Indstil båndbredden på højhastighedskanalen for at maksimere ydelsen. Indstil kanalbredden til Auto eller 20 MHz. Brug 20 MHz, hvis 802.11n-kanaler er begrænsede. Denne indstilling gælder kun for 802.11n-kompatible adaptere.

BEMÆRK: Denne indstilling gælder ikke for følgende adaptere:

  • Intel® WiFi Link 1000
  • Intel® Wireless WiFi Link 4965AGN

802.11n-tilstand

802.11n-standarden bygger på tidligere 802.11-standarder med tilføjelse af MIMO (multiple-input multiple-output). MIMO forøger datakapaciteten for at forbedre overførselshastigheden. Vælg Aktiveret eller Deaktiveret for at indstille 802.11n-tilstanden i WiFi-adapteren. Aktiveret er standardindstillingen. Denne indstilling gælder kun for 802.11n-kompatible adaptere.

BEMÆRK: Hvis du vil opnå overførselshastigheder, der er større end 54 Mbps, på 802.11n-tilslutninger, skal du vælge WPA2-AES*. Ingen sikkerhed (Ingen) kan vælges for at gøre netværksopsætning og fejlfinding mulig.

En administrator kan aktivere eller deaktivere understøttelse af høj hastighed for at reducere strømforbruget, konflikter med andre bånd eller på grund af kompatibilitetsproblemer.

Ad Hoc-kanal 802.11b/g

Vælg Aktiveret eller Deaktiveret.

Ad Hoc QoS-tilstand

Quality of Service (QoS)-kontrol i ad hoc-netværk. QoS sikrer prioritering af trafik fra adgangspunktet via et trådløst LAN, baseret på trafikklassificering. WMM (Wi-Fi MultiMedia) er QoS-certificeringen af Wi-Fi-Alliancen (WFA). Hvis WMM er aktiveret, bruger WiFi-adapteren WMM til understøttelse af prioritetsmærkning og køkapaciteter for Wi-Fi netværk.

  • WMM aktiveret (Standard)
  • WMM deaktiveret

Bluetooth® AMP

Aktivér eller deaktiver Bluetooth® AMP. AMP står for alternativ MAC/PHY og bruger 802.11 (Wi-Fi) som højhastighedstransport. Hvis det er deaktiveret, er Bluetooth HS slået fra.

HT-tilstand/VHT-tilstand/Deaktiveret

Disse indstillinger giver dig mulighed for at vælge HT-tilstand (høj hastighed), VHT-tilstand (meget høj hastighed) eller for at deaktivere begge tilstande. HT-tilstand understøtter 802.11n-kompatibilitet, mens VHT-tilstand understøtter 802.11ac-kompatibilitet.

40 MHz kanal intolerant

Denne indstilling kommunikerer til adgangspunkter og angiver, at denne WiFi-adapter ikke foretrækker 40 MHz-kanaler i 2,4 GHz-båndet. Standardindstillingen for dette er slået fra (deaktiveret), så adapteren ikke sender denne besked. Hvis adgangspunktet fortsætter med at bruge 40 MHz-kanaler, bruger WiFi-adapteren også 40 MHz-kanaler, hvis indstillingen for 802.11n-kanalbredden (2,4 GHz) er AUTO.

BEMÆRK: Denne indstilling gælder ikke for følgende adaptere:

  • Intel® Wireless WiFi Link 4965AGN
  • Intel® PRO/Wireless 3945ABG Network Connection

Beskyttelse til blandet miljø

Bruges for at undgå datakollisioner i et blandet 802.11b og 802.11g miljø. Request to Send/Clear to Send (RTS/CTS) bør anvendes i et miljø, hvor klienterne muligvis ikke hører hinanden. CTS-to-self kan bruges til at forbedre ydelsen i et miljø, hvor klienterne er i nærheden af hinanden og kan høre hinanden.

Foretrukket bånd

I et miljø, hvor der er andre enheder med udstråling i nærheden (f.eks. mikrobølgeovne, trådløse telefoner, adgangspunkter og klientenheder), vil du muligvis foretrække 5 GHz-båndet i forhold til 2,4 GHz-båndet eller omvendt. Du har følgende valg:

  • Ingen præference
  • Foretræk 2,4 GHz-båndet
  • Foretræk 5GHz-båndet

Her er de forskellige Wi-Fi-bånd:

  • 802.11 ældre - 2,4 GHz
  • 802.11a - 3,7 GHz og 5 GHz
  • 802.11b - 2,4 GHz
  • 802.11g - 2,4GHz
  • 802.11n - 2,4 GHz og 5 GHz
  • 802.11ac - 5 GHz

Roaming-aggressivitet

Med denne indstilling kan du definere, hvor aggressivt din trådløse klient roamer for at forbedre forbindelsen til et adgangspunkt. Der er fem tilgængelige indstillinger.

  • 3. Medium: Dette er standard. En afbalanceret indstilling mellem ikke-roaming og ydelse.
  • 1. Lavest: Din trådløse klient roamer ikke. Kun en væsentlig linkkvalitetsnedsættelse vil få den til at roame til et andet adgangspunkt.
  • 5. Højeste: Din trådløse klient sporer kontinuerligt linkkvaliteten. Hvis der sker en forringelse, forsøger den at finde og roame til et bedre adgangspunkt.

Sendeeffekt

Standardindstilling: Højeste effektindstilling.

Lavest: Minimumdækning: Indstiller adapteren til den laveste sendeeffekt. Gør det muligt at udvide antallet af dækningsområder eller indkredse et dækningsområde. Reducerer dækningsområdet i områder med megen trafik for at forbedre den overordnede transmissionskvalitet, undgå flaskehalse og interferens med andre enheder.

Højeste: Maksimumsdækning: Indstil adapteren til et maksimalt sendeeffektniveau. Vælg for maksimal ydelse og dækning i miljøer med begrænset antal yderligere WiFi-radioenheder.

BEMÆRK: Den optimale indstilling er nået, når brugeren altid indstiller sendeeffekten på det lavest mulige niveau, hvor kommunikationskvaliteten stadig bibeholdes. Dette tillader brug af det maksimale antal trådløse enheder i tæt befolkede områder, og mindsker interferens med andre enheder, som denne radio deler frekvensspektrum med.

BEMÆRK: Denne indstilling træder i kraft, når enten netværk (infrastruktur) eller enhed-til-enhed-tilstand (ad hoc) anvendes.

Vækning ved magisk pakke

Hvis denne indstilling er aktiveret, vækkes computeren fra en slumretilstand, når den modtager en "magisk pakke" fra en afsendercomputer. Den magiske pakke indeholder MAC-adressen på den tiltænkte destinationscomputer.

Aktivering tænder for vækning ved magisk pakke. Deaktivering slukker for vækning ved magisk pakke. Deaktivering af denne funktion deaktiverer kun funktionen med den magiske pakke, ikke vækning ved trådløst LAN.

Vækning ved mønstermatch

Denne funktion vækker computeren fra en slumretilstand, når et bestemt vækningsmønster modtages af adapteren. Denne funktion understøttes af Windows* 7 og Windows 8. Sådanne mønstre er typisk:

  • Vækning ved ny indkommende TCP-forbindelse til IPv4 og IPv6 (TCP SYN IPv4 og TCP SYN IPv6).
  • Vækning ved 802.1x-pakker med ny godkendelse.

Deaktivering af denne funktion deaktiverer kun funktionen med mønstermatch, ikke vækning ved trådløst LAN.

Trådløs tilstand

Vælg hvilken tilstand, der skal bruges for tilslutning til et trådløst netværk:

  • Kun 802.11a: Tilslut kun den trådløse WiFi-adapter til 802.11a-netværk. Gælder ikke for alle adaptere.
  • Kun 802.11b/g: Tilslut kun den trådløse WiFi-adapter til 802.11b-netværk. Gælder ikke for alle adaptere.
  • Kun 802.11g: Tilslut kun den trådløse WiFi-adapter til 802.11g-netværk.
  • 802.11a og 802.11g: Tilslut kun WiFi-adapteren til 802.11a- og 802.11g-netværk. Gælder ikke for alle adaptere.
  • 802.11b og 802.11g: Tilslut kun WiFi-adapteren til 802.11b- og 802.11g-netværk. Gælder ikke for alle adaptere.
  • 802.11a, 802.11b og 802.11g: (Standard) - Tilslut til enten 802.11a, 802.11b eller 802.11g trådløse netværk. Gælder ikke for alle adaptere.

OK

Gemmer indstillinger, og returnerer til den forrige side.

Annuller

Lukker og annullerer eventuelle ændringer.


Tilbage til toppen

Tilbage til indhold

Varemærker og ansvarsfraskrivelser